Debat: Busulykke deler vandene
Redaktionen har modtaget en stribe kommentarer til lørdagens dødsulykke i Tyskland med en dansk turistbus - og ikke mindst gårsdagens artikel om sagen her på siden, hvor busselskabets direktør, Mogens Petersen, erkendte, at selskabet ikke kendte de tyske fartgrænser for en bus med trailer:
De har da et stort problem. Alle med kørekort over 3,5 ton har da lært, at bus med påhæng aldrig må køre mere end 80 km i timen. Jeg lærte det i 1965, det er ikke lavet om siden - heller ikke i Tyskland.
Carl Peter Ommen
Løkkegårdsvej 96
6230 Rødekro
Det er den mest elendige form for undskyldninger, der endnu er kommet for offentligheden. Enhver, der tror, man kan undskylde sig på den måde, burde hverken have kørekort eller myndighed til at drive forretning.
Det er til enhver tid chaufføren og hans foresattes pligt at kende den til enhver tid gældende lov. De stakler, der står tilbage efter de dræbte, må virkelig føle sig latterliggjorte. Erfaring? Det er da kun i dårlige undskyldninger.
Leif Madsen
Brøndenvej 128
9352 Dybvad
Lad mig indlede med, at busulykken i sidste uge er dybt tragisk. Historien med, at vognmanden ikke kendte fartreglerne, kan man bedst sammenligne med "Boller fra Kohberg", for hvad i alverden skal manden ellers sige? Det er i bund og grund rejsearrangørerne og turisterne, der er skurk i det spil omkring skibusserne.
Alle ved, hvor alperne ligger, ca. 1.500 km væk, og det vil i sagens natur tage cirka 2 hele køreperioder at nå frem. Hvis der skal køres maks. 80 km/t med en trailer går der cirka 20 procent mere køretid med turen, hvilket betyder, at det så vidt kan lade sig gøre med to chauffører.
Af økonomiske grunde ønsker rejsearrangøren garanteret ikke at betale for denmer udgift ved, at der er tre chauffører på bussen. Samme udgift ønsker turisterne nok heller ikke at afholde, da skiferie kun drejer sig om, at det skal være billigt, og at man skal hurtigst muligt frem til destinationen. Der er jo ingen sure miner i bussen, hvis der på hjemrejsen bliver "gået til stålet", og man ankommer en time tidligere - så er det "flot kørt, chauffør".
Der er heller ingen sure miner over, at bussen helst skal via grænsebutikkerne, da alle ønsker at handle på trods af, at det æder ekstra køretid. Enhver kan regne ud, at med 80 km i timen og to 10 timers køreperioder plus pauser og diverse kan en skibus ikke være i Østrig inden for et døgn.
Lad nu være med kun at hænge hatten på chaufføren og vognmanden, der er jo i bund og grund tale om discount eller at betale lidt mere for rejsen. Længere er den ikke.
Naturligvis er det ikke lovligt at køre 100 km/t med trailer, men igen - hvorfor slæbe ski med, hvis man kan leje disse for en hundredekroneseddel?
Søren Holm Jensen
Vingemarken 8, Hæstrup Mølleby
9800 Hjørring
En busvognmand, der ikke ved, hvor stærkt en bus må køre, når der er anhænger/ikke anhænger spændt efter bussen - den må Mogens Petersen godt nok længere ud på landet med.
Man skulle mene, at en busvognmand selv var i besiddelse af et kørekort til bus, og så skulle man vel også mene, at han på et eller andet tidspunkt har hørt efter, hvad han skulle lære om blandt andet lovlig hastighed i en bus på motorvej.
Bjarne Behrenthz
Schaldemosevej 2,1.tv
8900 Randers C
Hvis en vognmand ikke kender de mest banale regler om, hvordan man begår sig i de lande, hvor man opererer. Mener jeg helt klart han er totalt færdig som vognmand. Han burde fratages alle tilladelser. og hellere igår end imorgen.
Finn G. Rasmussen
Edvard Weies Vænge 25
5220 Odense S.Ø.
[add:181]