Redaktionen har modtaget yderligere nogle debatindlæg som kommentarer til de sidste par dages artikler om speditørers ansvar for brud på køre-hviletiden med mere:

Lad mig lige starte med, at jeg føler modsat Martin Aabak, at det efterhånden er en alt for stor del af den samlede transport på lastbil, det her problem drejer sig om.

Altså en alt for stor del af den danske godstransport på lastbil, der helt og holdent styres af speditørerne, uanset hvor gerne de involverede vognmænd meget hellere ville sige "skråt op".

Når det gælder medvirkeansvar, så har der til alle tider i straffeloven været en bestemmelse, der omhandler, at den, der medvirker til en lovovertrædelse, kan idømmes en straf. Denne regel blev yderligere tydeliggjort ved revisionen af køre-hviletidsreglerne.

Der er der nu ved navns nævnelse nævnt en håndfuld medvirkende transportaktører. Her er speditørerne nævnt ved navns nævnelse, så dersom en vognmand har beviser for, at han af en speditør er blevet presset til ulovligheder, så er det jo bare på med vanten og komme i gang, hvis nogen tør.

Med hensyn til vognmændenes selvbestemmelsesret er den for længst gledet dem ud af hænde. Og tro mig: Martin Aabak er da bedøvende ligeglad med vognmændenes selvstændighed. Jeg tør vove den påstand, at ingen af Martin Aabaks medlemmer har en eneste ”selvstændig” vognmand til at køre for sig.

Ikke en eneste er med respekt blevet taget alvorligt, når man har siddet til en prisforhandling med regulære beviser på kostpriser og bare en middelløn til vognmanden. For da slet ikke at tale om overenskomstmæssig løn til en evt. chauffør.

Så Martin Aabaks frygt og omsorg for den selvstændige vognmands ret til at vælge er en hul omsorg, som jeg ikke giver meget for.

Vi har så mange beviser på, hvordan prisforhandlinger hos en speditør foregår. Denne ”seriøse” prisforhandling foregår jo, som Martin Aabak udmærket ved, ved, at vognmændene modtager brev/mail om, at fra den og den dato er din pris sænket med tre procent. Og skrevet mellem linjerne står der jo, at det selvfølgelig er op til en selv, om man vil fortsætte med at køre.

Vi har kendskab til, at en vognmand på en og samme dag modtog ligelydende breve fra tre forskellige speditører, og mærkeligt nok var alle nedsættelser på mellem 2,9 og 3,1 procent. Var der nogen, der sagde karteldannelse?

Resultatet er alt andet lige, at speditørerne tjener tre procent mere på en vognmand, der ikke kan holde op, selvom det var det, han allerhelst ville gøre.

En dansk registreret børsnoteret transportvirksomhed er slæbt i retten i Frankrig sammen med en transportvirksomhed fra Svejts for at udnytte deres dominerende stilling på transportmarkedet.

De samme firmaer kunne med rette også slæbes for retten her i Danmark og sammen med dem de allerfleste andre speditører for samme forseelse.

For selvom kun nogle er så store, at de alene kan udøve og misbruge denne dominerende stilling, så ligger alle de ”mindre” sig jo i slipstrømmen, således at man fremstår som en samlet del af transportmarkedet og derfor med rette kan sige, at dialog og forhandling mellem vognmand og speditør ikke er en eksisterende del af virkeligheden i dagens danske transportverden.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke svare for andre og slet ikke for Kim Christiansen, men jeg har en begrundet mistanke om, at man snakker lidt forbi hinanden i den her sag.

Jeg tror, at det, der blev fremført måske mere havde gået på speditørernes ansvar i forbindelse med cabotagekørsel og især den ulovlige del heraf.

Nu skal jeg ikke referere fra lukkede møder, blot oplyse om, at speditørernes repræsentant på sidste møde om cabotage ikke var talsmand for reel kontrol.

Det kan man så udlede af, hvad man vil, om hvilket formål dette kunne have. Det kunne måske godt sætte tanker i gang om, hvorvidt speditørerne overhovedet ønsker en praktisk og virkningsfuld kontrol.

Christian Jensen
Vognmand og formand for FDL

Så, rolig nu, Steen, jeg har kun kørt i 31 år, men det er ikke alle speditører, der er, som du beskriver. Tværtimod, det hele bunder nok i, at I ikke tør sige fra, før turen starter, med en ordentlig forklaring.

Men det er nemmere at være en helvedes karl og kunne klare det hele for så at opdage, at man har lovet for meget, og så er det lige pludselig speditøren, der er rådden, for nu holder han jo én op på, hvad man har lovet, for han har jo kunder, der regner med, at godset kommer til tiden.

Så hvad lærer man af det? Lov ikke mere, end du kan holde, så plejer det såmænd at gå helt fint, sådan har jeg det.

Jan Larsen
Østersøvej 9
5932 Humble

Jeg kan kun give Steen A. Jensen ret, og nægter man at slå farligt gods-skilte ind og køre om bord på færger, tager de bare en østchauffør - de gør det uden spørgsmål.

Jeg har selv læsset farligt gods, satte selvfølgelig skilte på bilen, afleverede papirer ved færgen og fik en skideballe, fordi jeg ikke nåede terminen i Oslo, og den østchauffør, der holdt og læssede ved siden af mig, nåede færgen og terminen, for han havde ikke skilte på og afleverede heller ikke papirer ved færgen.

Kurt Christensen
Vesterbrogade 35, 1. th.
7000 Fredericia

[add:180]0