Busselskab erkender for høj fart
Direktør Mogens Petersen fra Egons Turistbusser i Slagelse erkender i en pressemeddelelse, at bussen, der i lørdags forulykkede i Tyskland, meget tænkeligt kørte for stærkt. Busselskabet havde nemlig misforstået de tyske fartregler, siger han.
Ifølge Mogens Petersen troede han og hans chauffører, at det i Tyskland er lovligt at køre med 100 kilometer i timen, når en bus kører med trailer. Men faktisk er den højst tilladte hastighed 80 kilometer i timen.
»Det er mit ansvar at kende alle regler til bunds, og jeg beklager dybt, at jeg, selv om jeg var i god tro, afgav forkerte oplysninger,« skriver Mogens Petersen.
Samtidig understreger Mogens Pedersen, at han med indrømmelsen ikke har taget stilling til, om årsagen til ulykken er, at hans chauffør kørte for stærkt.
Tre passagerer blev dræbt ved ulykken lørdag morgen.