23948sdkhjf

Ny tank-mulighed i Midtjylland

OK har netop åbnet endnu en Truck Diesel station. Den ligger i Hjøllund ved Truckcenter Midtjylland. Ud over at tanke de tunge køretøjer kan chaufførerne benytte en række faciliteter, meddeler selskabet.

Stationen er udstyret med almindelig pistol til mindre varevogne og high speed-pistol til lastvogne og busser, så man hurtigt kan komme på farten igen. Kortlæseren er integreret i standeren, hvilket gør betjeningen nemmere og hurtigere. Det er muligt at vælge betjeningssprog på standeren. Indtil videre kan sprogene dansk, engelsk og tysk vælges. Der kan tankes diesel og AdBlue på stationen.

På stedet findes desuden autoriseret DAF-værksted, lastbilvaskehal, tankrensning, synshal, Euromaster dækservice, parkeringspladser og chaufførstue med tv, internet, bad og toiletter. I nærmeste fremtid bliver der etableret et Tulip Cafeteria.

Med den nye station i Hjøllund tegner OK sig nu for 48 Truck Diesel-stationer i Danmark.

[add:185]

[add:187]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062