23948sdkhjf

Debat: Sig nej til underskuds-kørsel

Redaktionen har modtaget yderligere et par debat-indlæg, blandt andet til gårsdagens kommentar her på siden fra Mark Kristensen:

Man burde lade speditørerne komme ind under den regel, der hedder objektivt ansvar lige så vel som vognmanden, da det i de fleste tilfælde er dem, der disponerer bilen og forsøger at få det planlagte til at lykkes.

Så hvis de presser eller overlæsser, så må de stå for skud, så enkelt er det.

Niels Jørgen Nielsen
Lyrevej 8 Vorup
8940 Randers SV

Jeg kan kun være enig med Mark Kristensen i det meste. At Christian Jensen har stor erfaring, og vi ikke kan holde sammen i denne branche, er der ingen tvivl om. Noget af problemet er jo, at rigtig mange vognmænd, som kører med danske chauffører, ikke kan regne deres kostpris ud.

Dersom de kunne det, ville de hurtigt konstatere, at en timeløn på 300-350 for en trækker langt fra er nok. Den skal ligge på ca. 400 i stedet for. Dertil kommer så en pris for trailer og andet, som bruges til transporten. Med hensyn til speditører, kan man kun sige, at de kloge snyder de mindre kloge.

Om det så er etisk og lovformeligt korrekt er en anden sag, men sikkert er det, at næsten ingen speditionsfirmaer kommer ud med underskud - modsat dem, som laver transporten for dem. Det bedste ville være at sige nej til underskudsgivende transporter.

Knud Sørensen
Hyvildvej 38
7330 Brande

[add:181]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078