41-årig dræbt i sammenstød med lastbil
En 41-årig mand fra Hadsund mistede livet, da han i sin personbil stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil på Hadsundvej i Gjerlev mellem Randers og Hadsund, skriver bt.dk.
Det var efter ulykken uklart, om det er personbilen eller lastbilen, der kom over i den forkerte vejbane, for efter ulykken var vragdele spredt over et stort område.
Den 55-årige lastbilchauffør slap med skrækken.