23948sdkhjf

Det haster med partikelfilter

Der er mindre end fem måneder til at få gjort lastbilflåden klar til den helt nye miljøsituation for dansk transportbranche. For 1. juli skal alle Euro 3-lastbiler have partikelfiltre på for at køre ind i centrum af København, Frederiksberg, Aalborg og Odense. Og 1. september gælder det også i Århus.

»Vi vurderer, at der 1. juli vil være ca. 15.000 danske Euro 3-lastbiler, som potentielt vil skulle have filter på. Dertil kommer et antal busser. Mange vil ikke have brug for at køre i miljøzoner, men omvendt vil der også være ældre lastbiler (Euro 0, 1 og 2, red.), som skal have filter på for at få lov til at køre i de nye miljøzoner i Odense og Århus. Vi skønner derfor, at der kan blive tale om montering af op mod 10.000 partikelfiltre,« siger cheføkonom Ove Holm, DTL.

Det er ikke muligt at nå, hvis alle skal have monteret i sidste øjeblik inden for de sidste par uger i juni måned.

Miljøstyrelsens tilskudspulje er tom, og ordningen lukkes. Der er dog en venteliste for de virksomheder, der har søgt inden 7. december i fjor om et tilsagn om støtte. De kan komme i betragtning, hvis tidligere givne tilsagn ikke bliver udnyttet.

[add:175]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062