Lille EU-sejr til selvkørende vognmænd
Transportudvalget i Europa-Parlamentet forkastede 27. januar et kritisk udkast til betænkning om de selvkørende, der – hvis udkastet i sidste ende måtte blive vedtaget i EU – ville blive udsat for en hidtil uset stram regulering, som af DTL betegnes som decideret dyneløfteri.
Udkastet ville lade selvstændige være omfattet af arbejdstidsreglerne. Hans forslag om at lade selvkørende være omfattet af arbejdstid, men til gengæld give dem mulighed for at registrere én times administrativt arbejde pr. uge, blev afvist af flere som udtryk for en glidebane i retning af at ville kontrollere alle selvstændige erhvervsdrivende i alle erhverv.
»Flertallet af talerne i Transportudvalget gav udtryk for, at denne tilgang i praksis vil være næsten umulig at kontrollere og derfor ikke vil bringe andet end ekstra unødig administration. Det er vi meget tilfredse med i DTL. Sammen med vores selvkørende vognmænd i DTL har vi i flere år arbejdet imod denne unødige overadministration, så vi er selvsagt tilfredse med, at både Transportudvalget og Udvalget for Beskæftigelse og Sociale anliggender i Parlamentet i denne uge har arbejdet i DTLs retning,« siger DTL's EU-chef, Søren Hyldstrup Larsen.
EU og fodbold
Han advarer dog mod at løfte armene for tidligt.
”Dette er som en fodboldkamp. Det kan godt være, at de selvkørende i denne uge har scoret endnu et par mål i kampen og lige nu har en føring. Men der skal scores flere mål endnu, før kampen er afgjort,” siger Søren Hyldstrup Larsen.
Sagen skal igen behandles i de to Parlaments-udvalg i slutningen af februar, og senere skal hele Parlamentet stemme om et endeligt forslag.
[add:180]