Tilfredshed med biogas-forsøg
Som en af hovedsponsorerne til klimatopmødet i december leverede Mercedes-Benz blandt andet 10 biogasdrevne minibusser til de delegerede. Og bilerne blev brugt flittigt. I alt kørte de 14.886 CO2-neutrale kilometer, og det vel at mærke helt uden udledning af sundhedsskadelige dieselpartikler. Mercedes-Benz er tilfredse med forsøget:
»Biogas er et de allermest klimavenlige brændstoffer, der er tilgængelige i dag. Havde de 15.000 km været tilbagelagt af almindelige dieselbiler, havde udslippet været godt 5 tons CO2«, siger Christian Devantier, salgschef for Vare & Lastbiler i Mercedes-Benz Danmark.
»Hos Mercedes-Benz har vi i mange år satset på gasteknologien som et bud på fremtidens miljørigtige transportform. I Tyskland, Storbritannien og Sverige har vi et stort salg af disse biler, og vi ville gerne benytte topmødet til at udbrede kendskabet til gasdrevne biler her i landet,« siger han.
[add:38]