23948sdkhjf

E45 skal repareres

Motorvejsstrækningen på den østjyske motorvej (E45) mellem motorvejskrydset ved Skærup og Vejlefjordbroen er i forbindelse med det hårde vintervejr blevet så nedslidt, at Vejdirektoratet ser sig nødsaget til at udskifte asfaltbelægningen i det langsomme spor.

Arbejdet er planlagt til at begynde 1. februar, men da det er meget vejrfølsomt arbejde, kan det blive nødvendigt at rykke arbejdet, så opstartsdatoen evt. bliver den 8. februar. Det vil blive udført i aften - og nattetimerne (kl. 18-06).

Arbejdet vil blive udført i 3 etaper. Det vil være nødvendigt at flytte trafikken under arbejdet, og der vil blive skiltet tydeligt. Der vil være en hastighedsbegrænsning på 70 km/t ved vejarbejdet. Lokalt dog 50 km/t. På grund af indsnævring af kørebanebredden fra to til ét spor vil der være risiko for kødannelser.

Det tilstræbes at gøre arbejdet hurtigt færdigt, så generne for trafikanterne mindskes mest muligt. Information om hvor der p.t. arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken i de respektive perioder kan ses på www.trafikken.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

[add:180]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079