To dræbt i sammenstød med bus
To personer mistede i går morges livet ved en trafikulykke syd for Køge, hvor en personbil tilsyneladende kørte lige ud foran en bus, skriver bt.dk.
Ulykken skete i krydset mellem hovedvej A2 og Turebyholmvej. Bussen kunne ikke undgå at ramme bilen, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt. Der befandt sig to personer i personbilen, og det var disse to, der blev dræbt ved ulykken.
I bussen befandt sig ud over chaufføren en enkelt passager. De slap begge uskadt fra ulykken.