Debat: Så let er det ikke
Redaktionen har modtaget følgende indlæg som kommentar til gårsdagens debatindlæg "Væk med hvide plader":
Umiddelbart lyder det da meget godt. Hvis det bare var så enkelt! Vi kan jo nemt gå ud at sige, at dem og dem bare skal ud af landet, for så får vi mere at køre med, hævet fragtpriserne og ikke mindst mere i løn! Så nemt er det bare ikke...
Vi kan jo ikke nægte sådan nogle at komme ind i landet og sige, at vi skal selv køre vores gods ind og ud af landet. Det ville jo selvfølgelig være meget godt, men vi vil aldrig på noget tidspunkt kunne nægte at tage dem ind. Og i så fald tror jeg slet ikke på, at fragtpriserne bliver hævet, så alle vognmænd kan betale deres chauffører det, de skulle have i løn.
Før krisen, hvor det gik så godt, så godt, var der da stadigvæk vognmænd, som ikke betalte chaufførerne det, de skulle have i løn. Så jeg tvivler på, det ville have den store virkning - i hvert fald hvad det med lønnen angår.
Christian Pedersen
Stenildhøjdalen
9600 Aars
[add:38]