Nyt vogntog til Juelsminde
HM Entreprenør i Juelsminde har for nylig afhentet sin nye Kel-Berg 30 m3 tiptrailer, samt 1 stk. helt ny DAF XF 105.460 hos Lastas A/S i Hedensted.
Den nye DAF er udstyret med en Euro5-motor, som er en 6 cylinders 12,9 liters motor, der yder 460 hk (340kW) ved 1500-1900 omdr./min. Derudover har motoren et drejningsmoment på 2300 Nm ved 1000-1410 omdr./min. Køretøjet er fra fabrikken blevet leveret med Space Cab-førerhus med luftaffjedring, ZF-Intarder og motorbremse.
Opbygningen, som er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S, indeholder en JOST luftforskydelig skammel og fuld dørkplade-afdækning over chassis bag førehus. Der er udvendigt monteret en 850 liters ståltank i venstre side samt et værktøjsskab med batterier i højre side.
Indvendigt er bilen udstyret med et 42 l. køleskab, radio/cd-afspiller samt Eberspächer-vandfyr med timer.
Den nye Kel-Berg-trailer er en 30 m3 tiptrailer med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket gør chassiset ekstra stabilt. Traileren har en totalvægt på 40.000 kg og ruller på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med trommelbremser og original BPW-luftaffjedring.
Kassen er fremstillet i 40 mm aluminiumsprofiler med tværvanger under bunden af alu U-profil. Bagklappen er monteret udvendigt og tophængt, hvor tophængslerne er flyttet 150 mm frem for 10 % større åbning ved aflæsning. Derudover er bagklappen med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Yderligere er kassen tredelt oplukkelig i venstre side, og der er monteret kornlem i bagklap.
[add:175]