Køge åbner for dispensation
Efter hård kritik fra bl.a. DTL, Dansk Erhverv og mange forretninger i Køge centrum har Køge Kommunes teknik- og miljøudvalg nu besluttet at udvide dispensationen for lastbiler med totalvægt over 18 ton. Men der er stadig lang vej igen, mener DTL, der bl.a. peger på, at miljøet og trafiksikkerheden fortsat lider under Køge Kommunes forbudszone mod lastbilerne med den større lasteevne.
Udvalget har nu besluttet, at lastbiler over 18 ton med ærinde i den centrale del af Køge får mulighed for at søge dispensation for forbuddet. Dispensationen gælder i tidsrummet 07.00 til 11.00 alle ugens dage, og den mulighed gælder kun frem til 1. september 2010. Gennemkørende lastbiler får således ikke mulighed for at søge dispensation. Udvalget tilføjer dog, at »der snarest vil blive indledt en dialog mellem forvaltningen, politikerne og de aktører, der har givet deres mening til kende over for Køge Kommune.«
»Vi mener ikke, at udvalgets beslutning udgør nogen brugbar løsning. Forbuddet mod lastbiler over 18 ton bør ophæves, da den foreslåede ”mellemløsning” vil give en stor administrativ byrde både for den enkelte transportør, men også for kommunen at skulle søge og behandle dispensationer,« siger DTL's cheføkonom, Ove Holm.
[add:175]