23948sdkhjf

DTL vil have digitalt vejkort

Regeringen vil gøre trafikken i Danmark grønnere og mere sikker med ITS – Intelligent Trafikstyring. I den proces bør Danmark fremskynde udviklingen af et digitalt vejkort, mener DTL.

»I de kommende år bør hovedprioriteringen være et digitalt vejkort, der giver de danske transportvirksomheder langt bedre muligheder end i dag for at planlægge deres ruter optimalt – både i selve førerhuset og hjemme i virksomhederne,« sagde DTL's cheføkonom, Ove Holm, 18. januar på konferencen Fremtidens Transport II i København.

Et digitalt vejkort er forudsætningen for en effektiv anvendelse af ITS. Et digitalt vejkort giver en meget præcis og detaljeret information om et hvilket som helst sted på vejnettet. Sverige og Norge har allerede digitale vejkort, og ITS blev af Infrastrukturkommissionen, der afsluttede sit arbejde for et år siden, udnævnt til at være blandt de lavt hængende frugter, man med fordel kunne udnytte for at reducere trængsel og undgå unødigt brændstofforbrug.

Folketinget har allerede afsat 20 mio. kr. til et forprojekt om ITS og et Digitalt Vejnet, og senere skal der tages beslutning om et landsdækkende Digitalt Vejnet.

[add:181]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063