Debat: Erkend virkeligheden
Redaktionen har modtaget dette indlæg som reaktion på debatten om en opblødning af en vognmands objektive ansvar ved overtrædelser af eksempelvis køre-hviletidsbestemmelserne:
Jeg er dybt forundret over, at man stadig ikke erkender de faktiske forhold. Prøv at udgive jer som chauffører og ringe til samtlige vognmænd og spørge, om de overholder reglerne. Tag så rundt og besøg dem, og I vil høre og se, at alle siger: »Her overholder vi reglerne, og reglerne også hænger på væggen.«
Vi må vågne op nu og så komme ind i kampen på den rigtige måde. Vi ved alle, at speditøren presser, og i mange tilfælde får chaufføren fortalt, at hans vognmand mister kørslen, hvis ikke han kører. Er du en god chauffør, og holder du af din arbejdsplads, så kører du.
Køre-hviletidsregler er o.k., men de virker ikke, de skal gøres mere gennemskuelige, der skal sættes 15 timer af i døgnet til arbejde, om det så er kørsel eller andet arbejde. Og så skal der være 3 x mindst 45 minutters pause.
Jeg kørte eksport i de "gode dage". Vi var alle enige om, at hvis vi var trætte, så holdt vi hvil, og ja, jeg har selv kørt ind til siden under en køreperiode, fordi samme strækning hver uge gjorde en træt, og taget en pause.
Se, hvor de virkelige problemer er, og sæt ind dér i stedet.
Michael Kulke
Skolgatan 4
28010 Sösdala
Sverige
[add:180]