23948sdkhjf

Scania på tronen

Der var næsten dødt løb mellem Volvo og Scania om at blive markedsleder i klassen med lastbiler over 15 ton i det forgangne år 2009, men det endte med en smal sejr til Scania, der dermed er tilbage på tronen efter et par års fravær.

Ifølge friske tal fra De Danske Bilimportører kom der i 2009 danske nummerplader på i alt 736 nye Scania-lastbiler - nøjagtig fire mere end nummer to, Volvo. De to svenske mærker sidder dermed hver på godt 27% af det samlede lastbil-salg i Danmark.

På de øvrige pladser finder vi MAN (18,5%), Mercedes-Benz (10,8%), DAF (9,5%), Renault (4,1%) og Iveco (3,0%).

På trods af markedslederskabet må Scania sammen med den øvrige lastbilbranche se tilbage på 2009 som et meget problematisk år. I alt blev der blot indregistreret 2.725 nye lastbiler over 15 tons totalvægt i Danmark i fjor. Det er mere end en halvering i forhold til 2008, hvor der blev indregistreret 5.647 nye enheder.

Siden 2000 har det danske lastbilmarked i gennemsnit udgjort ca. 4.500 enheder med 2007 som det absolutte rekordår med indregistrering af 6.142 nye lastbiler på danske nummerplader.

Faldet i registreringstallet for nye lastbiler i 2009 er så markant, at det også påvirker størrelsen på den samlede lastbilbestand.

Ved udgangen af året var der i alt indregistreret ca. 34.200 tunge lastbiler over 15 tons totalvægt i Danmark. Det er ca. 3.000 færre end året før, en tilbagegang på ca. 8%. Forklaringen på den faldende lastbilbestand er dels, at der blev indregistreret færre nye lastbiler men også, at en del af den eksisterende vognpark er taget ud af drift på grund af faldende efterspørgsel på godstransport.

Registreringsstatistikken for 2009 viser i øvrigt, at de danske lastbiler bliver større og større. Næsten tre fjerdele af de nye danske lastbiler (72%) var i 2009 enten 3- eller 4-akslede med totalvægt på 24-32 tons eller derover. Kun godt en fjerdel (28%) af de nye tunge lastbiler er 2-akslede på 15-18 tons totalvægt.

[add:177]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062