Fire diplomer på stribe
At fire chauffører fra det samme vognmandsfirma får IRU's æresdiplom er noget af en sjældenhed. Men det var det, der overgik fire chauffører fra vognmandsfirmaet Mogens Nielsen Transport i starten af måneden.
En stolt vognmand Mogens Nielsen kunne dele diplomer ud til chaufførerne; Steen Jensen med en samlet ansættelsesperiode på 15 år. Klaus Andersen 20 år. Michael Rasmussen 16 år og Arne Jensen 34 år.
Den Internationale Road Transport Union (IUR) er en overordnet organisation, der blandt andet varetager vejtransporten på internationalt plan. På den arbejdssociale front forestår IRU en gang om året uddeling af et større antal æresdiplomer til chauffører der har ydet en særlig indsats for deres arbejdsgiver.
For at kunne komme i betragtning til det højt respekterede æresdiplom skal kandidater opfylder visse kriterier.
Ud over at have kørt en million kilometer og have været ansat som professionel lastbilchauffør i mindst 20 år, heraf de seneste fem år hos den aktuelle vognmand, må kandidaterne ikke have været impliceret i hverken alvorlige trafikulykker eller alvorlige overtrædelser af gældende færdselslove. Sidst, men ikke mindst, stilles der krav til, at kandidaterne lever op til moderne krav om almen god opførsel.
For Danmarks vedkommende drejer det sig om en årlig pulje på 10 æresdiplomer. Det er vognmanden, der indstiller sin chauffør til at komme i betragtning til diplomet.
[add:175]