Debat: Omvendt bevisbyrde har vi allerede
Tirsdagens forslag her på siden om at vende bevisbyrden om i cabotage-sager, så det er den udenlandske vognmand, der skal bevise, at han udfører lovlig cabotage, blev i går afvist af DTL som værende urealistisk. Redaktionen har modtaget denne kommentar til debatten fra formanden for vognmandsorganisationen FDL, Christian Jensen:
Besnærende ide eller ikke, så er det jo uanset Morten Lindbos konklusion vel ret beset ikke et forslag, der pr. automatik skal skydes ned som sådan.
Det kan jo godt være, at det lige umiddelbart indikerer en omvendt bevisførelse. Når det så er sagt, så kunne jeg måske godt godtage Morten Lindbos indstilling til forslaget, dersom danske vognmænd ikke i forvejen mødes med dette problem i deres hverdag allerede i dag.
For uanset, at en tidligere justitsminister har benægtet, at danske vognmænd i dagens Danmark i forbindelse med vejledning til dansk politi om overtrædelse af køre-hviletidsreglerne og de medfølgende sanktioner allerede praktiserer den omvendte bevisbyrde, så er virkeligheden jo en helt anden.
Det sker jo ved, at man via bødekataloget pr. automatik dømmer alle overtrædelser ud fra det simple udgangspunkt, at er der bare den mindste overtrædelse (også bagatel-overtrædelse), så dømmer man ganske uden at have afhørt anklagede i sagen.
Det er da omvendt bevisbyrde, er det ikke?
Denne praksis bevirker så, at danske vognmænd og chauffører pr. automatik er tvunget til en retsmæssig afgørelse i hver eneste sag, hvor det så er anklageren, der skal bevise anklagedes skyld, og hvor så forsvareren selvfølgelig skal procedere for anklagedes uskyld og så i øvrigt, hvad der tilsyneladende heldigvis ofte lykkes, at få en fornuftig dommer til at se anklagedes uskyld.
Hvad skulle så i grunden tale for, at det af Carl Peter Frederiksen fremsatte forslag skulle forrykke noget i forhold til den almindelige retspraksis, når en minister dengang påstod (og sikkert stadig påstår), at ændringerne i praksis i forbindelse med det nye bødekatalog ikke medførte en ændring i bevisbyrde-forholdet.
Nu ved jeg jo godt, at jeg har ganske andre holdninger til sådanne problemer, end de vellønnede embedsmænd i organisationerne har. Jeg kan da i grunden undre mig såre over, hvor de politisk valgte bestyrelser er henne i disse sager?
Mine holdninger afviger selvfølgelig, fordi jeg som oftest er den eneste vognmand, der sidder med ved bordet, når disse problemer drøftes. Så i min optik, og ganske sikkert i flertallet af de danske vognmænd og chaufførers, der føler, har følt eller vil komme til at føle smerten ved at se "underbetalte" chauffører og vognmænd køre af sted med deres gods, er der intet upassende i, at det er den udenlandske chauffør/vognmand, der skal bevise, at han har rent mel i posen.
Vægrer han sig ved at bevise sit rene mel i posen, eller hans ordregiver vægrer sig derved - ja, så er der set med mine og FDL's øjne endnu mere grund til, at beviset for rent mel i posen pålægges dem, der udfører eller har arrangeret pågældende transport.
Christian Jensen
Nordvej 12
9900 Frederikshavn
[add:178]