Tyr overfaldt chauffør
En lastbilchauffør, som leverede slagtedyr til et slagteri i Rättvik i Sverige, blev for nogen tid siden overfaldet af en tyr midt under losningen, skriver Trailer.se
Tyren var på vej ind i slagteriet, da den blev skræmt og løb frem mod chaufføren. Det lykkedes dog chaufføren ved hjælp af noget værktøj at afværge angrebet, og tyren sprang derefter ud i en nærliggende skov, hvor den senere blev skudt.
Det viste sig, at hændelsen ikke var enestående, og derfor meldte chaufføren episoden til det svenske Arbejdstilsyn. Det medførte, at slagteriet tog beslutning om at opføre et gitter-system, så lignende episoder kan undgås i fremtiden.
[add:174]