23948sdkhjf

Speditører klarer sig godt under krisen

Danske speditørvirksomheder er stort set kommet igennem lavkonjunkturen uden de helt store ar, skriver Erhvervs-Bladet.

Det danske speditørerhverv er som andre brancher ramt af krisen, nedgangen i verdenshandlen og vigende fragtmængder.

Men hovedparten har til gengæld tjent mange penge under højkonjunkturen - især i 2006 og 2007, og langt de fleste har meget at stå imod med, fremgår det af Erhvervs-Bladets brancheanalyse af speditørbranchen, hvori 92 virksomheder indgik. Det bekræftes af, at der siden krisen satte ind i september 2008 kun har været en enkelt konkurs i branchen.

Rundt om i speditørbranchen er man lige nu mest optaget af, hvornår konjunkturerne vender. De seneste indekstal for fragtmængderne viser, at det endnu er alt for tidligt at tage forskud på højkonjunkturen.

Lavkonjunkturen har desuden medført, at der ikke er nær så mange østeuropæiske transportfirmaer, som byder sig til i markedet.

[add:166]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063