Lastbil væltede med 48 paller øl
En lastbil i tabte i går morges 43.200 flasker øl ned over et hus i Næstved, da de glatte veje kom bag på chaufføren, skriver Ekstra Bladet.
Lastbilen strejfede et skilt og kom ud i den bløde rabat, hvorefter lastbilen tippede. Hele lasten af Maribo-øl, fordelt på 48 paller, faldt ned i forhaven til et hus på Slagelsevej og lagde sig til rette op ad bygningen.
Det tog en hel dag at fjerne de mange tusinde flaskeskår og kasser, der skulle fjernes fra husets forhave.
Chaufføren kom ikke noget til ved uheldet.
[add:166]