Diesel-tyve fanget
Politiet faldt sent mandag aften ved en tilfældighed over tre unge diesel-tyve, som var på togt i Vendsyssel med to store 2000 liters tanke, skriver DR Online.
De tre yngre mænd er alle fra Frederikshavn, men blev afsløret i Lille Vildmose, hvor en politipatrulje var tilkaldt til et mindre færdselsuheld.
På stedet blev politiet opmærksom på en hvid varebil uden nummerplader, der tilfældigt kom forbi, og de satte efter bilen.
Den blev stoppet, og i varerummet var der to dieseltanke samt pumpeudstyr.
Den ene af mændene erkendte, at de havde stjålet diesel-olie fra en lastbil ved JKE Design i Jerslev.
[add:169]