23948sdkhjf

Første Scania efter 33 år

John "Special Transport" Rasmussen i Hedehusene er stor tilhænger af svenske lastbiler.

Det er dog først nu - efter næsten 33 år i branchen - at han har investeret i en Scania.

Valget faldt på en Scania R 560 tandemtrækker, og det er der flere grunde til:

»Hvis jeg skal sætte tal på beslutningen om at vælge Scania, talte hurtig levering og korrekt specifikation ca. 50 % og chaufførens ønske ca. 50 %,« siger John Rasmussen.

Chaufføren, Michael Kenzie, er bidt af en gal Scania, så på trods af det langvarige ægteskab med Volvo, blev det altså til en "Södertälje-vibrator" denne gang.

»Jeg har altid kørt Volvo, men jeg ville have en trækker, der kunne godkendes til 150 tons vogntogsvægt, og det kunne Scania levere uden problemer. Scania Biler i Ishøj fandt en spritny tandemtrækker på fabrikkens lager i Södertälje til en fair pris, så den snuppede jeg,« fortæller John.

[pic:15152]Bilen var egentlig bestilt af en islandsk kunde, men det er jo ikke gået så godt på Island på det seneste. Bilen endte i stedet i Danmark, hvor den nu er sat i drift med en 4-akslet Goldhofer bloksættevogn efter sig.

»Det nye vogntog har en tilladt totalvægt på 73,6 tons ved 60 km/t, hvor den laster 48,6 tons. Jeg valgte dog at få trækkeren godkendt til 150 tons vogntogsvægt, så jeg kan bruge den til endnu større blokvogne, hvis eller når behovet opstår,« siger John Rasmussen.

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063