Dødulykke opklares næppe
Nordjyllands Politi kan næppe finde den præcise årsag til en dødsulykke i Hobro i sidste uge.
Her blev en 63-årig bilist dræbt, da han kørte sin varebil op i en lastbil læsset med træ.
»Der var ingen vidner. Det eneste vi kan sige er, at den 63-årige overså lastbilen, da den skulle dreje til venstre.
Så vi lukker nok sagen,« siger vicepolitikommissær Jens Christian Flensborg fra Nordjyllands Politi i Hobro til DR Online.
Umiddelbart er der ingen tegn på, at den 63-årige kørte for stærkt.