Litauisk chauffør i tre dages brandert
En fuld lastbilchauffør fra Letland har i flere dage holdt tysk politi i havnen i Travemünde travlt beskæftiget, skriver DVZ.
Betjentene havde taget nøglen fra chaufføren, fordi han med en promille på 2,1 ville sætte sig bag rattet i sin 40 tons lastbil. I løbet af tre dage forsøgte chaufføren at få nøglen igen, men forgæves. Han var stadig fuld.
Manden er ikke noget enkeltstående tilfælde. I de seneste uger er der i havnen i Lübeck blevet tilbageholdt adskilige chauffører fra Østeuropa, der var stærkt berusede.
»Chaufførerne går berusede fra færgen og vil straks fortsætte ud til motorvejen. Vorres problem er, at vi kun kan tage nøglerne fra dem, hvis vi vurderer, at de er til fare for trafiksikkerheden, men juridisk set må vi ikke tage blodprøve af dem, eller inddrage deres kørekort,« siger en talsmand for tysk politi i Lübeck.
[add:145]