Næsten 11.000 spritbilister fanget
Fra januar til udgangen af oktober i år har politiet fået fat på 10.876 spritbilister på de danske veje. Statistikken viser, at 704 af dem var involveret i færdselsuheld, hvor nogen kom til skade.
1.330 var med i færdselsuheld, hvor der kun skete materiel skade, oplyser politiet.
I samme periode sidste år blev der sigtet i alt 11.693 spritbilister, hvoraf 1.424 var med i færdselsuheld uden personskade, og 816 var indblandet i uheld, hvor mennesker kom til skade.
Tallene viser, at de fleste spirituspåvirkede trafikanter er blevet opdaget i perioden fra juni til oktober.
[add:145]