MAN i Esbjerg årets læreplads
MAN Last og Bus A/S i Esbjerg er netop blevet hædret med prisen ”Årets Lokale Læreplads 2009”.
Det foregik i lastvognsvognsværkstedet på Skjern Tekniske Skole i overværelse af 70-80 lærlinge fra de forskellige uddannelser – heriblandt firmaets egen lastvognsmekanikerlærling, Christian Mink Nielsen, som havde indstillet sit lærested til prisen.
Uddannelsesleder Ove Kviesgaard fra Skjern Tekniske Skoles mekanikerområde overrakte værkfører Søren Mortensen og daglig leder Lars Jensen fra MAN i Esbjerg et litografi af kunstneren Peter Skovgaard som det synlige bevis på hæderen.
Som modtager af prisen er MAN Last og Bus A/S automatisk kandidat til prisen ”Årets Læreplads” på landsplan. Den overrækkes sidst i november på Christiansborg.
MAN Last og Bus A/S i Esbjerg har 13 svende og 5 lærlinge ansat.
[add:166]