Stærekasser sat i drift
I går begyndte et forsøg med hastighedsmåling med ubemandede automatiske trafikkontrol-standere, ATK, oplyser politet.
Det første måleudstyr er opstillet på strækningen mellem Roskilde og Ringsted på Hovedvejen over for nummer 11.
Der opstilles ubemandede ATK-standere i alt 10 steder på Sjælland, og i en et-årig forsøgsperiode vil seks kameraer og måleapparater blive flyttet rundt mellem dem. Det er derfor ikke altid, at en stander er aktiv.
Der er opsat en blå oplysningstavle med et kamerasymbol et stykke før standeren, så trafikanterne ved, at de om lidt passerer en ATK-stander.
Hvis hastighedsgrænsen bliver overskredet, vil køretøjet blive fotograferet, og der bliver sendt en bøde.
[add:119]