23948sdkhjf

Kørte ind i hus

En 29-årig kvindelig lastbilchauffør kørte meget tidligt i går morges af vejen og ind i et hus på Næstvedvej nær Vordingborg. Ulykken  skyldtes, at chaufføren forsøgte at undgå en ulykke med en modkørende lastbil.

Det oplyser vognmand Klaus Jensen til ekstrabladet.dk. Han er chef for den kvæstede kvindelige chauffør, der er indlagt på hospitalet.

»Min chauffør fortalte mig, at der kom en modkørende lastbil i hendes vejbane. Hun blev nødt til at undvige, men hun mistede herredømmet over lastbilen,« siger Klaus Jensen.

Mens den 29-åriges lastbil bragede gennem muren til et hus, fortsatte spøgelses-lastbilen uden at stoppe.

Ulykken skete tidligt om morgenen, og vognmanden håber, at eventuelle vidner i området vil tænke over, om de har set en lastbil i området på det tidspunkt.

[add:145]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078