Trafiksikkerhed i Øjenhøjde vokser
Den landsdækkende kampagne for børn og lastbiler - Trafiksikkerhed i Øjenhøjde - bliver i 2009 endnu større.
Kampagnen vil i samarbejde med Vejcenter Østjylland besøge 12 kommuner i Østjylland, og derudover besøges skoler over hele landet. Kampagne-perioden er udvidet fra seks til ni uger, og det forventes, at mellem 8.000 og 10.000 børn i aldersgruppen 8-10 år vil blive undervist i 2009.
Målet er fortsat at lære børnene, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken. Der er kampagnestart på Fredericia Tekniske skole den 21. marts 2009 fra kl. 10.00 - 16.00.
7. sæson
Det er partnerne DTL, Falck, 3F Transport-gruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne og OK a.m.b.a., der i samarbejde med Vejcenter Østjylland tager hul på 7.sæson for Trafiksikkerhed i Øjenhøjde.
Skolebesøgene starter den 20. april og slutter den 18. juni 2008. Derudover vil der blive afviklet tre dagsarrangementer på Fredericia Tekniske skole den 21. marts, på Egeskov slot lørdag den 1. august og endelig på Rådhuspladsen i København den 29. august.
Ved kommune- og dagsarrangementerne i Vejcenter Østjylland vil undervisningen blive udvidet til også at omfatte nyheder, som sele-slæder, hvor børnene, mens de er fastspændt, kan mærke, hvad en smule fart betyder, når man pludselig stopper. Der vil blive sat fokus på anvendelse af cykelhjelm, og alle de børn, der deltager i kampagnen i 2009, vil få udleveret gratis trafik-sikkerhedsveste og refleksbånd.
[add:147]