Dræbt mod lastbil
Fredag morgen mistede en chauffør i en varebil med anhænger livet, da hans bil af ukendte årsager kom i slinger på Hillerødmotortrafikvejen og stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil, oplyser TV2 Nyhederne.
Varebilen blev ved sammenstødet med lastbilen kastet tilbage i sit eget spor og ramte her en anden personbil.
Hverken lastbilchaufføren eller bilisten i den anden personbil kom til skade.