23948sdkhjf

Iveco på Nordpolen

Iveco har leveret seks køretøjer til ekspeditionen »Oltre – Beyond The Edge 2008« på Nordpolen. Ekspeditionen bevæger sig fra Nordkap i Norge mod Beringstrædet, hvor den markerer 90 års jubilæet for gennemførelsen af Nordøstpassagen af nordmanden, Roald Amundsen.

Overrækkelsen af de seks køretøjer fandt sted på Iveco´s hovedkvarter i Torino i Italien under overværelse af Petter Johannesen - ekspeditionens leder og efterkommer af Roald Amundsen. Petter Johannesen fik overrakt fire 5-dørs Massif og to Daily 4x4. Alle køretøjerne er specielt opbygget til at tackle de udfordrende klimaforhold, som kendetegner en iskold nordisk vinter.

Ekstremt lave temperaturer

Ekspeditionen fører holdet gennem nogle af de mest vanskelige forhold, der eksisterer for motordrevne køretøjer. -20°C er nok til at forårsage alvorlig statisk belastning på materialer og maskindele, men under ekspeditionen ventes temperaturen at falde helt ned til -50°C.

Ekspeditionen startede i går, søndag, fra Milano i Italien og bruger herefter de næste 15 dage på at nå Nordkap, hvorfra den egentlige ekspedition tager sit udgangspunkt.

[add:102]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062