Bedre trafikinformation på GPS
Trafikanter kan se frem til bedre trafikinformation på deres navigationsanlæg, oplyser Vejdirektoratet.
Det sker efter, at Vejdirektoratet og Branchen ForbrugerElektronik i samarbejde har testet en række af de mest populære navigationsanlæg med det såkaldte TMC – Traffic Message Channel.
Testen viste, at navigationsanlæggene i en række tilfælde viste de udsendte TMC trafikmeldinger forkert. En situation som Vejdirektoratet og BFE nu i samarbejde vil løse.
Afdelingschef i Vejdirektoratets Trafik- og Beredskabsafdeling, Bente Iversen: »Hverken trafikanterne, Vejdirektoratet eller producenterne kan være tjent med, at trafikmeldingerne ikke er korrekte. TMC tjenesten skal være en troværdig service, og derfor vil vi nu forbedre servicen.«
TMC gør det muligt at modtage her-og-nu trafikmeldinger direkte på GPS´en. 24 timer i døgnet udsender Vejdirektoratet trafikmeldinger via TMC.
[add:143]