Mindre administration med CEMT-tilladelser
For at lette de administrative byrder er det besluttet at indføre forenklede CEMT-annexer, som dokumenterer, at de miljø- og sikkerhedsmæssige krav er opfyldt, oplyser Færdselsstyrelsen.
Det betyder, at der fra 1. januar 2009 alene vil være tale om ét sammenskrevet annex 4, der nu vil være dækkende for EURO-III, EURO-IV og EURO V-køretøjer.
Det skulle medføre administrative lettelser for både vognmænd, importører, forhandlere, synsvirksomheder og myndigheder.
Der er som tidligere et annex 5 for trailer/påhængskøretøj og annex 6 for periodiske syn.
Annexer, der er udstedt før den 1. januar 2009, vil fortsat være gyldige.
Til brug for ansøgningen om CEMT-tilladelser gældende for 2009, skal ansøgningsskema udfyldes og indsendes til Færdselsstyrelsen. Bemærk, at CEMT-tilladelser for 2008 udløber den 31. december 2008.
[add:102]