DAF aflyser RAI
DAF Trucks har oplyst, at de har besluttet at aflyse deres deltagelse på den store og traditionsrige RAI-transportmesse i Amsterdam fra den 29. oktober til den 5. november næste år.
Beslutningen skyldes ifølge Paccar, der ejer DAF, interne virksomhedsforhold, men yderligere oplyses ikke.
»Vi er selvfølgelig skuffede over, at Paccar og DAF ikke deltager på messen. Vi anerkender, at det ikke er de bedste tider for transportbranchen, men netop derfor er vi overbeviste om, at det er endnu mere nødvendigt at deltage på messer og udstillinger,« siger messeledelsen i en pressemeddelelse.
[add:102]