Hver tredje lastbil kan forsvinde
Op mod hver tredje lastbil kan være på vej væk fra danske veje i løbet af det kommende år. Det mener Dansk Industri, der bakkes op af en vognmandssektor, som ser panikagtige tiltag flere steder i branchen for at redde, hvad reddes kan, skriver Børsen.
»Vi forventer, at der vil blive taget kapacitet ud af markedet i form af konkurser, nedskæringer og kreditbegrænsninger på op mod en tredjedel af den nuværende kapacitet. Det regner vi med kommer til at ske inden for det kommende års tid, og det vil især vise sig ved, at de store bliver endnu større, og de mindre bliver færre,« siger direktør i DI Transport, Michael Svane.
Han understreger dog, at den danske transportsektor er langt mere robust end for otte til 10 år siden, hvor han ville være langt mere urolig, end han er i dag.
[add:15]