Bus påkørte lastbil
En bus på vej mod København forulykkede i går morges i Sverige. Ulykken skete ved firetiden, hvor bussen ramte en af vejtjenestens lastbiler, der var ude for at salte, oplyser TV 2.
I alt seks passagerer blev kørt til sygehuset - heraf en ung dansker. Alle slap med mindre skader.
Der var tale om en ekspresbus, som kørte mellem Stockholm og København. Ulykken skete ved Hörle nord for Värnamo. Der var i alt 15 passagerer i bussen, som kom fra selskabet Swebus.
[add:132]