Bestyrelsesmedlem forlader DSV
Det mangeårige bestyrelsesmedlem i DSV A/S, Egon Korsbæk fratræder med øjeblikkelig virkning som bestyrelsesmedlem i selskabet.
Egon Korsbæk begrunder sin fratrædelse med, at det fortsatte engagement i bestyrelsen for DSV A/S er uforeneligt med det arbejdspres, der påhviler ham i forbindelse med hans bestyrelseshverv i den kriseramte EBH Bank A/S.
DSV's bestyrelse oplyser, at man har taget Egon Korsbæks beslutning til efterretning. Der vil ikke for nuværende blive valgt et nyt medlem til bestyrelsen.
[add:15]