To gange spritkørsel i rendegraver
Politiet standsede mandag aften en 40-årig mand i Vemmedrup ved Køge. Manden kørte rundt i en rendegraver, og viste sig at være spirituspåvirket, fortæller Midt- og vestsjællands Politi i deres døgnrapport
Manden blev taget med på stationen, hvor der blev taget en blodprøve, og herefter blev han løsladt.
Men en time senere var den gal igen. Den 40-årige var åbenbart gået direkte tilbage til rendegraveren, og politiet måtte standse ham endnu en gang. Han måtte aflevere endnu en blodprøve og kan nu se frem til et retsligt efterspil.
[add:129]