23948sdkhjf

ITD støtter trafikordfører

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har i fredags skriftligt henvendt sig til transportminister Lars Barfoed for at få en tilbundsgående og konstruktiv drøftelse af problematikken om at kontrollere udenlandske lastbiler.

Kristian Pihl Lorentzens henvendelse til ministeren handler blandt andet om, at alt tyder på, at der ikke er proportionalitet mellem det stigende antal udenlandske lastvogne i Danmark og det provenu, der kommer fra eurovignet. Det konkurrenceforvridende problem forstærkes af de hyppige stigninger i den tyske maut. Der skal findes en løsning, mener trafikordføreren.

Målrettede razziaer

Formanden for ITD, direktør Mogens Therkelsen, er meget tilfreds med, at branchen så tydeligt støttes af trafikordføreren omkring denne problematik.

”Vi er helt enige i, at vi må finde en løsning, for vi kan ikke tillade, at der foregår konkurrenceforvridende forskelsbehandling”, siger formanden.

Kristian Pihl Lorentzen lægger i sin henvendelse blandt andet op til en intensivering af en helhedsorienteret kontrol med udenlandske lastvogne, der færdes i Danmark. Eventuelt ved flere målrettede razziaer ved alle grænseovergange, hvor politiet gennemfører en tilbundsgående kontrol af relevante forhold. [add:132]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063