23948sdkhjf

Lettelser for importører og opbyggere

Det er blevet nemmere at være dansk importør og opbygger af tunge køretøjer.

Færdselsstyrelsen har nemlig med virkning fra den 1. oktober åbnet for digitale ansøgninger til typegodkendelser af tunge køretøjer. Dette system suppleres med virkning fra den 1. november af en ny mulighed for standardtypegodkendelse af tunge køretøjer - især sættevogne.

»Det kommer til at spare kunderne - og også os selv - for en masse tid. Bare det, at folk slipper for at skulle sende ansøgninger med posten, og vi for at sende godkendelsen retur, gør, at vi kan barbere mindst tre dage af ekspeditionstiden,« siger Færdselsstyrelsens projektleder, chefkonsulent Knud Kristensen.

Transportminister Lars Barfoed er ikke i tvivl om effekten:

»Den digitale anmeldelse bidrager til at opfylde regeringens langsigtede målsætning om at nedsætte virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. inden 2010. Der er tale om en effektivisering på vejtransportområdet, som vi kun kan være tilfredse med. Samtidig er disse tiltag en del af arbejdet med regelforenkling på transportområdet,« siger han.[add:132]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064