Kendt lastbilforhandler fylder rundt
En af landets største private lastbilforhandlere fylder i dag 60 år.
Det drejer sig om Hans Vestergaard, der ejer og driver Autohuset Vestergaard, som blandt andet er autoriseret forhandler af Volvo lastbiler og busser.
Hans Vestergaard blev i sin tid uddannet som herreekviperingshandler i barndomsbyen Odense, men det var bilerne, der havde hans interesse. Han blev ansat ved den store fynske Volvo-forhandler Naurby Biler, hvor han solgte lastvogne og busser – en virksomhed han i øvrigt senere overtog.
I 1983 startede Hans Vestergaard som selvstændig, da han sammen med en kompagnon overtog forhandlingen af Volvo person- og lastvogne samt Renault personvogne i Vejle og Fredericia.
I 1992 købte Hans Vestergaard sin kompagnon ud, og siden er firmaet udvidet med afdelinger i Kolding, Grindsted, Horsens Odense, Svendborg og Aarup.
Foruden Volvo lastbiler og busser er Autohuset Vestergaard forhandler af en en række personbilsmærker.
Koncernen beskæftiger over 550 medarbejdere.
[add:120]