Alle chaufførers frygt
Tina Hansen, Maribo har sendt denne kommentar til artiklen om brevet, som Niels-Martin Methmann, København, har sendt til Folketingets trafikudvalg:
“Jeg kører selv lastbil i København hver dag, og min største frygt er helt klart en højresvingsulykke. Det er alle chaufførers frygt.
Vi er ikke uden fejl, men vi gør vores bedste hver dag. Vi har kun to øjne ,og vi bruger dem alt, hvad vi kan.
Men jeg synes personligt, der køres en hetz mod os lastbilchauffører. Hvornår er der nogen, der begynder at kigge på cyklisterne og deres opførsel i trafikken.
Jeg ser så mange cyklister hver dag, der enten kører uden lys, med radio i ørerne, snakker/skriver i telefon, eller bare lige skal nå over lysreguleringen for meget gult/rødt.
Ja, eller cykler på fortovet, så de lige kan nå over i fodgængerovergangen (de kommer stærkt).
Der er godt, vi ser dem, for de ser ikke noget.
En "lille" episode for et par måneder siden: En far, der taler i mobiltelefon, kommer kørende med en lille bag på cyklen, en pige på ca 7 år på sin cykel kører forrest. Der bliver rødt, og pigen stopper lidt ude i fodgængerovergangen, men faderen ser det for sent og kører op bag i pigen.
Der sker heldigvis ikke noget, men hvor havde jeg lyst til at stige ud og sige ham et par ord.
Så journalist Methmann: hvis cyklisterne kunne koncentere sig om
kun
at cykle, så eksisterede dit begreb "cyklistdrab" slet ikke.
Yes - lastbilerne ud af byen.Nærmeste daglivarebutik ligger på Avedøre Holme, så start cyklen og kør ud og handle hr. Methmann - nej vel.”
Tina Hansen
Søholtvej 27
4930 Maribo[add:144]