23948sdkhjf

Kombi Dan lukker

Kombi Dan lukker, og det er ærgerligt, mener ITD, som tilbage i 1981 var pioner i den kombinerede transport i Danmark, da foreningen (dengang FDE) etablerede selskabet FDE-Kombi A.m.b.a., som senere blev til Kombi Dan.

ITD ser gerne, at Danmark er med i kampen for de alternative transportformer og beklager meget, at der ikke har været opbakning fra hverken politikernes eller banernes side.

”Vi forstår ikke, at man ikke vælger at bakke disse alternativer op, specielt set i lyset af at vi har så store infrastrukturelle problemer, hvor vi mener, det ville være oplagt, at Danmark var mere fremme i skoene i kampen om at holde fast i disse alternative transportformer”, siger formanden for ITD, direktør Mogens Therkelsen, Padborg.

Sættes ud af spillet

FDE, nu ITD, har været pioner på området, da foreningen i 1981 etablerede selskabet FDE-Kombi A.m.b.a., der solgte billetter og formidlede ledsagede transporter med bil til Rollende Landstrasse-tog og vekselladtransporter med de tyske baners kombiselskab: Kombiverkehr. I 1985 stiftedes så Kombi Dan, hvor FDE havde en bestyrelsespost.

”Vi synes, det er ærgerligt, at Danmark sættes helt ud af spillet nu, hvor Kombi Dan lukker ved årets udgang. Selvom selskabet lever videre på tyske hænder ved TX Logistik, mener vi, at vi mister indflydelse på et meget vigtigt alternativ”, slutter Mogens Therkelsen.

Padborg Speditørforening, Danske Speditører, Danske Vognmænd og DSB var i sin tid medstiftere af Kombi Dan.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.052