23948sdkhjf

København dropper forbudszone

Der kommer alligevel ikke nogen tungvognszone i Indre By i København, oplyser DTL.

Kommunen har taget forslaget af bordet, efter en konsulentvirksomhed er kommet med sin vurdering af trafiksikkerheds-effekten ved en forbudszone for lastbiler over 18 tons i Københavns indre by.

Zonen skulle nemlig indføres for at forbedre trafiksikkerheden for især cyklister.

Men konsulentvirksomheden konkluderer nogenlunde det samme som DTL: Zonen vil ikke gavne trafiksikkerheden. Og den ville have medført 400.000 ekstra højresving om året.

De konklusioner er DTLs adm. direktør, Erik Østergaard, meget enig i:

»Der skulle jo så mange flere – men ikke mindre – lastbiler til at levere den samme mængde gods, og det er jo ikke til gavn for hverken miljø eller trafiksikkerhed.

Zonen ville kun have haft den effekt, at den ville have ramt mange

virksomheder, der netop havde investeret i miljørigtige lastbiler til at fragte de nødvendige godsmængder ind til Københavns butikker og skoler og meget andet, der holder byen i gang«, siger Erik Østergaard, der er meget tilfreds med afgørelsen.

Forbudszonen skulle være trådt i kraft 1. februar 2009.

[add:15]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078