23948sdkhjf

DTL: Flere strækninger med modulvogntog

DTL havde en række transportpolitiske ønsker med i tasken, da direktør Erik Østergaard og cheføkonom Ove Holm var til møde med transportminister Lars Barfoed.

Et af dem var godkendelser til modulvogntog på nye strækninger til og fra det allerede fastlagte vejnet for modulvogntogene.

Det er nemlig et stort ønske for transportbranchen at kunne få mange modulvogntog ud af køre i det forsøg, der starter til november. De konkrete eksempler, som DTL havde sendt ministeren forud for mødet fra de 11 transportvirksomheder, der havde henvendt sig til DTL med ønsker til nye godkendelser, viser, at der er store potentialer for reduktion af brændstofforbrug og CO2-udledning.

»Vi sagde, at DTL gerne ser en fleksibel tilgang til, at der løbende vil blive mulighed for, at modulvogntog kan køre direkte til og fra adresser og terminaler, der har oplagt fordel af tilknytning til modulvogntogsforsøgets vejnet, havne og transportcentre«, sagde Erik Østergaard efter mødet.


Umulig situation

Erik Østergaard forklarede også om den umulige situation, som transporterhvervet er bragt i med Københavns Kommunes forslag om en forbudszone for lastbiler med en totalvægt på over 18 tons.

»Det var en engageret og lyttende transportminister, som tydeligvis har en solid forståelse for erhvervslivet og betydningen af gode rammebetingelser for erhvervet,« sagde Erik Østergaard.

[add:15]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062