23948sdkhjf

Sikkerhed i orden på havn

Efter en række uheld hos havnens virksomheder har Århus Havn anmodet en række virksomheder om ekstraordinært at gennemgå sikkerhedsprocedurer og beredskab.

Resultatet viser, ifølge Århus Havns bestyrelse, at sikkerhedsprocedurer og beredskab er fundet i orden.

Herudover er virksomhederne fremkommet med en række konstruktive forslag, som nu bliver evalueret og inddraget i det videre arbejde. Et forbedret samarbejde omkring skumsluknings-faciliteterne nævnes som én af mulighederne.

Århus Havn har også gennemgået egne procedurer, og har peget på en række områder, hvor et endnu tættere samarbejde mellem virksomhederne, miljømyndighederne, Østjyllands Politi og Århus Brandvæsen kan bidrage til at forbedre sikkerheden. En bedre udnyttelse af de samlede ressourcer samt en styrkelse af den daglige kommunikation er blandt målene for dette samarbejde.

Århus Havn afventer nu det udredningsarbejde politi og beredskabsvæsen er i gang med og vil målrettet og konstruktivt følge op på de anbefalinger og eventuelle konklusioner, det resulterer i.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058