Falck-elever i klemme
Falcks nederlag til svenske Samaritten i den hårde kamp om ambulancekørslen i Region Sjælland kan betyde, at de nuværende redder-elever i Falck ikke kan gøre deres uddannelse færdig, oplyser DR Nyheder.
Det er i hvert fald en af de konsekvenser, Reddernes Landsklub nu frygter, at det får.
»Falck kan blive bragt i en situation, hvor de må tage afsked med de nuværende Falck-elever før deres uddannelse er færdig, fordi Falck ikke fremover kan sikre den nødvendige uddannelsespraktik på ambulancerne,« siger Ebbe Vang, der er landsklubsekretær i Reddernes Landsklub.
[add:131]