23948sdkhjf

13.000 dødsulykker skyldes spiritus

En tredjedel af de 40.000 trafikulykker med dødelig udgang, der hvert år sker i Europa, skyldes spritkørsel, og på IAA-messen i Hannover slår Volvo derfor naturligt nok et slag for sin alkoholmåler, Alcolock.

Faktisk er det kun sjældent, at lastbilchauffører forårsager ulykker på grund af for meget alkohol i blodet, men alligvel er transportfirmaer og chauffører under et stigende pres for at vise, at de gør alt, hvad der er menneskeligt muligt for at forhindre ulykker.

Tredje generation af Alcolock er billigere end forgængeren, og desuden er ventetiden på en måling stærkt reduceret. Systemet forhindrer lastbilen i at starte, hvis der registreres for meget alkohol i blodet.

Volvo er den eneste lastbilproducent, der tilbyder udstyret som fabriksmonteret, det gælder modellerne FM, FH og FH 16. Desuden kan udstyret eftermonteres på alle Volvo-modeller, oplyser firmaet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062